Dean Hendrickson gav en meget grundig og levende undervisning i sårbehandling, de forskellige stadier i sårets heling, hvilke bandageringmaterialer, der skal bruges til de forskellige sårstadier, sutureringsteknik mm. Undervisningsmaterialet byggede dels på videnskabelige studier og dels på egne erfaringer.
Specielt gennemgangen af primærlagets bandageringsmaterialer og den systematiske gennemgang af faserne i sårets heling blev fremhævet af deltagerne som meget nyttig viden.
Her skal gives eksempler på kursets indhold:
Sårrensning udføres så skånsomt som muligt. Gerne ved gentagen skylning med fys. NaCl (ejeren kan fint selv fremstille det til efterbehandling ved 2 tsk. salt pr. liter kogt vand). Hvis det er nødvendigt at bruge mere end skylning for at fjerne snavs o.l. fra såret, bør det ske så skånsomt som overhovedet muligt. Den mekaniske behandling efterlader ødelagte celler dybere i vævet, og disse skal så afstødes af organismen efterfølgende, evt. ved hypergranulering.
Antiseptica (Klorhexidin, Povidone-Iodine, Vinegar mm.) bruges bedst i sårets omgivelser på intakt hud og ikke direkte i såret, da de alle har celledræbende egenskaber.
Debridement (i.e. fjernelse af nekrotisk væv) kan gøres ved autolyse og brug af hypertoniske kompresser (CurasaltR) der er gjort fugtige med isotonisk saltvand. Processen varer 72 – 96 timer.
Hvis et sår kan holdes i fugtigt miljø konstant ved bandagering (Moist Wound Healing) vil der ses reepitalisering i løbet af 12 – 15 dage. Hvis såret efterlades åbent og udækket tager det 25 – 30 dage.
Fordelene ved Moist Wound Healing er:
• Sår ekssudatet har helende egenskaber, som ikke forsvinder i et tørt kompres (gazetampon el.lign.).
• Sår ekssudatet holdes i konstant kontakt med såret og kan udøve sine helende egenskaber: fagocytose af bakterier, stimulere frigørelse af faktorer der fremmer celleproliferation, flere neutrofile granulocyter kan invadere et fugtigt sår end et tørt sår.
• Den fugtige bandage giver konstant temperatur i såret – i modsætning til et udækket sår.
• Kunsten er at undgå maceration af vævene rundt om såret (bandageskift med passende mellemrum og anvendelse af korrekt bandageringsmateriale).
Faser i sårhelingen – er bestemmende for primærlaget i forbindingen:
• Nekrose / kraftigt ekssuderende sår – brug CurasaltR, AMD kompresser (AntiMicrobial Dressings
• Tørt sår – brug gelatine kompresser – HydrosorbR.
• Fremme granulationsvævs dannelse– brug calcium algenat = CurasorbR
• Epiteliseringsfremmende – brug semi-okklusiv bandage = AllevynR, Perma FoamR
*Antimicrobial Dressings forhindrer bakterievækst i forbindingen og reducerer bakterieinvasionen igennem forbindingen
Hvor ofte foretages forbindingsskift? – afhængigt af:
• Mængden af ekssudat
• Ekssudatets karakter (ikke-homogent ekssudat = infektion)
• Mængden af nekrotisk væv
• Mindst hver 3. dag i den ekssuderende fase (for at bevare hyperosmolariteten i CurasorbR) og ofte hyppigere
• Brug eventuelt tyndt plastic over primærlaget for at hindre for hurtig udtørring.
Hvordan ændre et tørt sår til et fugtigt sår og dermed fremskynde epitelialiseringen?
• Brug gelatinerende materialer i primærlaget: Intrasite GelR, HydrosorbR
• Begge er beregnet til at fremme helingen i tørre sår, f.eks. sår med hulrum, , ekskoriationer, skårede sår, brandsår .
ALLE DE NÆVNTE PRODUKTER FORHANDLES AF E-VET.
Og så et par nyttige, praktiske tip:
• Klip altid omkring et sår – kom evt. K-Y Gel på såret inden der klippes, og hvis der under klipningen kommer hår i såret, kan gel og hår efterfølgende skylles ud med saltvand.
• ”Trailer ride therapy” – den hårde form for genoptræning af f.eks. sener, der er fastgroede i distale seneskeder: sæt patienten i trailer og kør en tur – herved er set eksempler på at seneadhærencerne er løsnet pga. den gennemstrækning af senen der er nødvendig for hesten at foretage under opbremsninger af traileren!
|